|
Beijing turen
<< RETUR |
Så nåede vi det alligevel......
I forbindelse med at Claus skulle på en arbejdsrelateret udstilling i Beijing, benyttede vi chancen og købte en flybillet til Carina og bookede et par ekstra overnatninger på hotellet. Selvom vi faktisk kun havde 2 dage for os selv efter udstillingen, så nåede vi faktisk at opleve en hel del.
Claus’ firma havde fundet et godt hotel til fornuftige penge og vi var heldige at komme op på de højere etager så vi kunne se ud over byen. Her ses aftensolen, der flot forsvandt i horisonten!
Beijing overraskede os på mange måder! En noget anden by end vi var vant til og med en del mere forurening end vi har i Zhuhai. I disse år gør Beijing meget ved byen pga. den forstående olympiade i 2008 og dette betyder bl.a at de går ind og markerer slumområder på kæmpe arealer og så rydder de hele molevitten til ankelhøjden. Over hele byen bliver bygget nye, flotte bygninger, boligområder og stadions i så stor en grad at den olympiske komité har bedt Beijing slappe lidt af. Bekymringen er, at det hele kommer til at stå færdigt for tidligt og vil se slidt ud i år 2008.
På vores første fridag valgte vi at besøge de berømte Ming grave. Vi havde regnet med at hyre en svedig taxa chauffør for en hel dag, men hotellet anbefalede at de ringede efter en chauffør, som vi kunne stole 100% på. Absolut en god idé, for da vi kom ud på parkeringspladsen stod den flot klædte chauffør og pudsede den luksuriøse sorte vogn med klud og fjerkost. På billedet her ses Carina ved ankomsten til den 13. kejser Zhu Yijun’s grav – også kaldet ”Ding Ling” J
Zhu Yijun’s grav som vi valgte at se, er den eneste af de 13 grave som er blevet udgravet. Graven fandt man ved et tilfælde da dele af en gangene faldt sammen, men desværre havde der allerede været gravrøvere og hvælvingerne stod næsten tomme. Billedet her er fra selve undergrundspaladset, hvor kejseren var begravet sammen med sin første kone og en konkubine.
Undergrundspaladset ligger 30 meter under jorden og var forseglet med en speciel designet lås som låste automatisk, da de lukkede graven. Paladset består af 3 store haller og mellem liggende gange, men alt man kan se er udsmykkede kopier af kisterne og to sten troner for os turisters skyld.
Hele området over graven er utroligt flot med store bygninger, gård arealer og stenbelagte vandrestier. Det er ikke muligt at se på billedet, men i horisonten foran bjergene ligger de andre Ming grave spredt ud over et stort område.
Endelig skulle vi så ud og se den kinesiske mur. Men den første mur vi stødte på, var dog den enorme ”turistbods-mur” der næsten var længere end den originale og som sikkert ville have haft en endnu større skræmme effekt overfor invaderende styrker!!!
Logisk nok rammer man jo blot muren et sted på midten og her vælger man så højre eller venstre! Vi valgte til venstre, da der faktisk ingen mennesker var. Senere fandt vi ud af hvorfor, men her ses den højre side bugte sig op ad bjerget.
Muren har strategisk placerede tårne, som var beregnet til observering, våben og ammunitionsdepoter, læ til soldater for regn og vind, men ikke mindst til signalering om uvelkomne gæster til de andre tårne ved hjælp af røg om dagen og ild om natten. Størrelsen varierer, men nogle af disse tårne er helt op til 3 etager!
Som billedet viser, var vi ret alene på denne side - taget i betragtning af at dette sted kaldet ”Badaling” er en af de mest besøgte i Kina, da den ligger lige uden for selve Beijing. Men nu begyndte vi så småt at forstår hvorfor de andre var gået den anden vej!
Udsigten var virkelig smuk. De allerførste dele af muren blev bygget 500 år f.Kr. mens den nuværende lange retning vi kender i dag blev bestemt i år 220 f.Kr af Kina’s første kejser og grundlægger af det kinesiske kejserdømme, Qin Shi Huangdi.
Som sagt begyndte det at gå op for os hvorfor dette var den mindst besøgte retning af muren. Lige så langsomt steg hældningen på trinene og sommerheden gjorde det ikke nemmere!
Formålet med den kinesiske mur var at sammenholde det store kinesiske kejserdømme og afholde de nordiske nomade stammer og hære fra Mongoliet i at invadere og ødelægge de centrale områder. Kejser Qin Shi Huangdi forenede dermed hele Kina ved at opføre denne 5.000 km lange mur, der stiger og falder i takt med bjergkammene gennem Nord Kina.
En træt Claus hviler på muren. I baggrunden kan man tydeligt se hvordan skyerne ligger henover landskabet. Man fik en hel 3-dimensionel oplevelse ved at betragte landskabet fra denne højde!
Den kinesiske mur vi kender i dag er dog færdiggjort under Ming dynastiet og strækker sig nu over 6.000 km. Flere steder er den ikke så vedligeholdt som her ved Badaling og på flere af de meget stejle steder op ad bjergvægge, er den faldet sammen.
Udsigten fra muren ind imod selve Kina (mod Beijing). Bjerg landskabet var virkeligt fascinerende og mindede om scener fra ”Lord of the rings”.
Carina nød udsigten fra en af murens tårne. Dejligt med pusterum en gang imellem – ja, man skulle næsten tro tårnene var lavet til trætte turister som os!
Hr. og fru Hansen på den kinesiske mur.
OK – nu fes den ind… Vi gik ikke kun på den kinesiske mur – vi BESTEG den kinesiske mur! Trinene blev nogen steder meget stejle, men vi gav ikke op og fortsatte trods varme og Carina’s ekstra ”bagage”…
Man tør ikke tænke på hvor mange menneskeliv der er gået til på opførelse af dette bygningsværk. Muren er mellem 7-8 meter og er så bred at 5 heste kan gå side om side på muren. En kinesisk digter fra Song dynastiet skrev, at muren var så høj, fordi den var fyldt med knogler af soldater!
En træt Carina nyder solen, stilheden og ensomheden på højdepunktet af dette bjerg. Dette blev også endestationen for vores tur og vi traskede mætte af oplevelsen ned til vores ventende chauffør igen. Vi havde faktisk opgivet chancen for at se den kinesiske mur under vores ophold, så det føltes som en endnu større oplevelse at det endelig var lykkedes.
Sidste dag spenderede vi i selve Beijing bymidte. Her står Carina (svært bevogtet) med hoved-indgangen til den forbudte by i baggrunden. Over indgangen hænger Mao’s billede til kinesernes store beundring og turisternes forundring.
Hvis man drejer hovedet 90 grader til højre for forrige billede ses Tiananmen Square (Den himmelske fredsplads), som er verdens største ”plads” og omgivet af store monumentale bygninger. Mange vil stadig ikke snakke om hvad der skete her i 80’erne.
Vi skulle naturligvis ind og se Den forbudte by og sikke en oplevelse! De store klassiske røde bygninger virker enorme og hele historien vælter ind over én, når man træder ind i dette 720.000 kvm. store område.
Dette billede er taget fra en bog, men viser hvor stort selve paladset er i Beijings bymidte. Det er det tidligere palads for alle Ming og Qing dynastiets kejsere og har huset i alt 24 kejsere gennem tiden. Det blev bygget i 1406 af Kejser Yongle som pga. sikkerhed byggede en hel by til sig selv, så han ikke behøvede at gå udenfor. Kun Kejseren, hans kone, hans embedsfolk og konkubinerne (unge, attraktive kvinder) måtte færdes i paladset – derfor var det ”Den forbudte by” for næsten alle i Kina!
Se blot hvor imponerende stort det hele er. Man træder ind i område efter område hvor denne størrelse bygninger ligger opført med sirlige detaljer på toppen. Hele området har mere end 8.700 rum og er verdens bedst bevarede bygningsarkitektur af træ. Pladsen foran denne bygning har plads til 90.000 mennesker.
Her kan detaljeringsgraden skimtes på en af bygningerne tagryg. Kineserne synes, at drager er venlige dyr med en beskyttende funktion. De er forbundet med østen, hvor solen står op og hvor regnen stammer fra, så dragen har længe været Kejserens symbol.
Claus i Kejser paladsets gård. Ikke en sky på himmelen – vejret kunne ikke have været bedre!
Carina foran Qianqingmen (Den Himmelske Renheds port) indeni det store palads.
Efter at have trasket gennem flere store torve og gård arealer, så kom vi endelig ind til selve byen med mindre huse til beboelse.
Området bagved alt det store var næsten eventyrligt med små haver, små gård arealer, rindende vand og man kunne næsten fornemme alle Kejserens konkubiner svæve rundt i deres flotte kjoler (Claus kunne i hvert fald J ).
Blot lige et billede af bymidten i Beijing for at vise hvor flot moderne den også var flere steder. Men det er utroligt så ens vores byer begynder at være. Dette billede kunne lige så godt være taget i Europa, USA eller andre steder i Asien – nye fliser, moderne bygninger og en McDonalds!
Typisk trafik billede med stillestående bilkøer så langt øjet rækker - i alle retninger! Man skal endelig ikke undervurdere trafik problemet i Beijing! At begive sig rundt i byen fandt vi hurtigt ud af kunne være en tidsrøver. Den varme forurenede luft fra udstødningsgasser, støv fra byggeprojekter, kulstøv og udledning fra industrien har også gjort Beijing til en ret forurenet by.
Den sidste aften i Beijing skulle vi naturligvis prøve de udrydningstruede rickshaws. Det gav en helt speciel stemning at blive kørt gennem byen ad hovedveje, fortove og andre genveje. Desværre endte turen ikke så godt, da den ene rickshaw chauffør prøvede at snøre os ved at påstå at nu måtte han ikke køre længere ind mod by-centrum for politiet og at vi desuden havde aftalt at betale i US-dollars. Efter en lidt højrøstet dansk/kinesisk bandeords-udveksling fortsatte vi dog vores aften hver især!
Om aftenen så alting anderledes ud og her ses den store indgangsbygning til Den forbudte by igen med det store maleri af Mao.
På Tiananmen Square var denne elektroniske tavle sat op med nedtælling til olympiaden i 2008.
Turen til Beijing var helt klart højt på vores ønskeliste, men mest for seværdighedernes skyld. De har så sandelig noget af verdens bedste kulturarv omkring Beijing, men selve byen syntes vi ikke var særlig attraktiv. Når man samtidig har været rundt i Kina og se hvor meget sult, fattigdom og dårlige forhold mange kinesere har, så virker det uforstående at man pøser så mange milliarder i en værtsrolle for olympiaden med en ambitiøs byfornyelsesplan med yderligere 11 undergrundslinier, nye veje og grønne områder, der udrydder historiske bygningsområder og tvinger folk fra deres hjem.
Men ellers var det da meget flot…
|
